mandag den 12. marts 2012

Nogle gange kan det betale sig ikke at læse reglerne...

For nogle uger siden blev jeg det glade nye medlem af Mad+Medier netværket. Netværket blev min adgangsbillet til flere super spændende arrangementer, bl.a. gallamiddag for nøglehulsmærke på spisesteder og symposium for den nye madkulturbranche. Meeeen hovsa jeg havde ikke lige helt læst reglerne så godt igennem. Netværket er nemlig for madkommunikatører og desværre hjælper det altså ikke at have flere halve kogebøger og en masse idéer til blogindlæg liggende på skrivebordet på computeren, man skal lissom også ud med budskabet - ellers er man jo ikke rigtig en madkommunikatør!

Heldigvis nåede jeg at møde en masse skønne mennesker inden jeg meget pænt fik at vide, at jeg desværre ikke længere kunne deltage i de arrangementer Mad+Medier får billetter til, men at jeg selvfølgelig var velkommen så snart jeg blev madkommunikatør. Og det er jo så det jeg gerne vil opnå med denne blog. At blive madkommunikatør og få lov til at lege med!

Gennem Trine Krebs, én af de skønne mennesker jeg nåede at møde, deltog jeg i summeposium for DM i hverdagsmad. Et super spændende projekt, som i nok skal høre mere om i et senere indlæg. Under min "farvel"-runde talte jeg kort med Rasmus og fortalte ham at jeg helt fair var blevet "smidt ud" af netværket (altså kun fra deltagelse i arrangementerne), herunder fik jeg også lige nævnt at jeg længe har haft planer om at færdiggøre flere forskellige kogebogsprojekter. Rasmus spurgte så om jeg kendte til bloggen bag restaurant Relæ. Det gjorde jeg ikke, og til jer der heller ikke kender den kan jeg fortælle at man på bloggen følger opbyggelsen af restauranten. Den er super inspirerende og værd at kigge på - og hvad skulle jeg så med den, jeg skulle da selvfølgelig copy paste idéen og oprette en blog som skridt for skridt viser hvordan mine forskellige kogebogsprojekter iværksættes. Og det er så det jeg vil gøre nu.

Så…
Velkommen til min nye blog. Mit navn er Bat-El, jeg er uddannet PB'er i ernæring og sundhed med speciale i produktudvikling og læser nu in gastronomy & health på LIFE. Jaehm.. bloggen vil jeg bruge som en slags scrapbog til flere af mine skrivebords-kogebogsprojekter, og når det så er gjort bliver jeg jo madkommunikatør og kan så få del af glæderne Mad+Medier tilbyder. Så tak til Rasmus for inspirationen og tak til Mad+Medier for motivationen! (nogle gange får man altså sparket på den gode måde, selvom man glemte at læse reglerne)

Projekt 1: Pesach kogebog - forklaring følger.


Links:
Mad+Medier (det kan kun anbefales!): http://madmedier.dk/
Relæ: http://relae.wordpress.com/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar