Seder 2012

Nogle snapshots af den første aften.


Hvert element på sederfadet (se billedet) symboliserer et minde fra pesach-historien og alt på fadet, på nær kødbenet bliver spist under selve sederen. Her kommer en hurtig gennemgang.

• Kødbenet er der, som et minde om den sidste plage "død over de førstefødte", vi skal mindes om, at friheden ikke kom gratis, men på bekostning af andre. 
• Selleri, radisse og salat er de bitre urter, bliver dyppet i saltvand og spist. De symboliserer, det bitre liv som slave i Egypten. 
• Chreinen (peberroden) sympoliserer ligeledes de hårde tider som slave. Mangle spiser ren peberrod, men hos mine forældre spiser vi den milde version med rødbede. 
• Det brune på billedet er Charoset, det symboliserer mørdel, som blev brugt til at bygge. Det er min far der står for charoset hvert år, han laver den efter sefardisk tradition med dadler, sød rødvin og valnødder. 
• Der er to forklaringer på æggets tilstedeværelse (gemmer sig bag charoset og under salaten), det ene er at det er et symbol på fertilitet, det andet er at det er et minde om templets ødelæggelse.

Sederfadet

Kyllingesuppen er  klar og venter
på at blive serveret

 Kyllingesuppen er en klassiker, som serveres i
 næsten alle hjem første seder aften... og dog,
 nogle bruger nemlig ren oksefond eller en
 blanding.

Gefilte fish - you either love them or hate them.

 Gefilte fish er pocherede fiskeboller lavet på sej  
 og laks, den er ligeledes en klassiker, som
 serveres i MANGE hjem. De bliver serveret med
 chrein, som er en dip-lignende sovs bestående af
 syltede rødbeder og peberrod (det er det lyserøde
 nederst på sederfadet).

 Pesach stemning:

Karamel matze

Puha pesach ugen er overstået og det blev en god uge, uden for meget tung mad! Meen lidt godter skulle der jo til, så jeg bagte karamel-matza med chokolade. Opskriften fandt jeg her: http://whisksandwhimsy.com/2012/04/02/matzo-toffee-with-fleur-de-sel/ 

Da jeg ikke er den store fan af chokolade og salt, kom jeg ikke salt på, tilgængeld kom jeg ristede hasselnødder og ristet kokos  på den varme karamel og det var lækkert!

Passover - the short version of the haggadah

Så lige den her på en vens facebook side og synes den skulle deles.
Ordforklaring: haggadah er den bog man læser både første og anen seder aften (afholdes de første to pesach-dage)


The Two-Minute Haggadah:
Opening Prayers:
Thanks, G-d, for creating wine. (Drink wine)
Thanks for creating produce. (Eat parsley)

Overview:
Once we were slaves in Egypt.
Now we're free. That's why we're doing this.

Four questions:
1. What's up with the matzoh?
2. What's the deal with horseradish?
3. What's with the dipping of the herbs?
4. What's this whole slouching at the table business?

Answers:
1. When we left Egypt, we were in a hurry. There was no time for
making decent bread.
2. Life was bitter, like horseradish.
3. It's called symbolism.
4. Free people get to slouch.

A funny story:
Once, these five rabbis talked all night, then it was morning. (Heat soup now)

The four kinds of children and how to deal with them:
Wise child - explain Passover.
Simple child - explain Passover slowly.
Silent child - explain Passover loudly.
Wicked child - browbeat in front of the relatives.

Speaking of children:
We hid some matzoh. Whoever finds it gets five bucks.
The story of Passover: It's a long time ago. We were slaves in Egypt. Pharaoh
is a nightmare. We cry out for help. G-d brings plagues upon the Egyptians.
We escape, bake some matzoh. G-d parts the Red Sea. We make it through; the
Egyptians aren't so lucky.

We wander 40 years in the desert, eat manna, get the Torah, wind up in Israel, get a new temple, enjoy several years without being persecuted again. (Let brisket cool now)

The 10 Plagues:
Blood, Frogs, Lice - you name it.

The Singing of "Dayenu:
"If God had gotten us out of Egypt and not punished our enemies, it would've been enough.
If he'd punished our enemies and not parted the Red Sea, if would've been enough."
Remove gefilte fish from refrigerator now.
Eat matzoh.
Drink more wine.
Slouch.
Thanks again, G-d, for everything.

Serve Meal
Say Grace. Drink more wine. Sing some more songs. Try to stay awake.
Who knows one? Who knows two through thirteen?
Dad bought a goat for two zuzim.
Everyone beats up every one until G-d steps in.
Go to sleep.
Do it again another night.

Karrysuppen...

Jacques Blum var kendt kultursociolog, samfundsdebatør, forfatter og meget andet.
Han var kendt, men det vidste jeg ikke. Det fandt jeg først ud af, da jeg i dagene efter hans død kunne læse mange smukke ord om ham i aviserne.

Jeg kendte Jacques privat gennem min mand og svigerfamilie. Jeg kendte ham som Jacques, en mand med holdninger, engagement og med et flair for madlavning og det var netop her vores fælles interesse var.

Jacques' supper var kendt blandt dem omkring ham. Og karrysuppen var stjernen! Opskriften.... ja den nåede jeg desværre ikke at få, men smagen og duften har sat sit aftryk i min hukommelse og forhåbentlig vil jeg kunne fremtrylle en lignende suppe, som vil kunne bringe minder, historier og glæde.

Ingredienser jeg ved skal i:
- karry (men hvor meget og hvilken?)
- schmatz (andefedt)
- kokosmælk
- soyamælk
- hakkekød

Smuk nekrolog af Bente Clausen, 6. Marst 2012: 
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/453760:Mennesker--En-kapacitet-i-joededom-og-holocaust

Pesach

Så er det snart Pesach - ja, og hvad er det så for en? 

Pesach er en jødisk helligdag. Den er den ældste af højtiderne i den jødiske historie og den manifesterer en af de første og vigtigste begivenheder i jødedommens historier, nemlig udgangen af Egypten - altså historien om Moses (i.e. filmen ”The Prince of Egypt”). Pesach starter den 14. i den jødiske måned Nissan, der som regel falder i april (ved påsketid), og festen varer 8 dage.

Pesach er altså min påske, men vi har hverken sild, snaps eller påskeæg på pesach-borden, tilgengæld findes der en masse andre traditionelle retter som går igen år efter år. Som ved alle andre jødiske helligdage, har maden en helt central position. De første 2 aftener af pesach holdes middag med familie og venner - de såkaldte seder-aftener. Ordet seder er hebraisk og betyder orden. Navnet kommer af, at man i løbet af aftenen følger en orden/rækkefølge af historier, fortællinger og særlige madsmagninger (læs evt. mere på wiki). Når man til slut når til selve middagen, findes der i hver familie en (næsten) helt fastlagt menu, som bestemmes af familie- og slægtstraditioner.

Den jødiske religion har en del spiseregler og under pesach tilføjes en: forbud mod at spise syret brød, dvs. brød bagt af korn, der er gæret. Dvs. at man gennem alle otte dage ikke spiser mad, som er ”syret”, altså lavet med gær og mel. Ligeledes spises der ikke produkter der er lavet eller indeholder mel/korn/frø, altså couscous, pasta, ris etc. Derforuden spiser ashkenaziske jøder traditionelt heller ikke bælgfrugter, ærter og majs. Det gør sefardiske jøder derimod. I stedet for brød spises det usyrede ”brød” matza, som er et stort, ofte firkantet knækbrødslignende ting lavet på vand og mel (og på under 18 min.).

 +BILLEDE+ - hov mangler stadig et billede af ren matze. Lover det kommer!

Nu skal der tales pesachmad! Hvad skal jeg spise i år? 
Åh den evige længsel efter brød og pasta… det er noget mærkeligt noget, sølle 8 dage og det eneste jeg tænker på i næsten alle 8 dage er rugbrød.

Hjemme hos min mand og jeg følger vi de ashkenaziske traditioner, dvs. pasta, ris, majs, brød, peanuts og bælgfrugter spises ikke i pesach-dagene. Tilmed er alle ingredienser vi bruger godkendte af det danske rabbinat, som garanterer at produkterne ikke er krydskontamineret (kunne ikke finde på et bedre ord) af brød etc. under produktionen. Det giver en vis restriktion når der skal laves mad, eller rettere sagt, når der skal købes ind, idet listen af godkendte produkter ikke just er så lang. Dog giver pesach en rig mulighed for at leve skønt af gode, friske og uforarbejdede råvarer. Meeeen af en eller anden grund kommer jeg ofte til at grovæde alle mulige mærkelige færdigproducerede "kager", masser af kød, leverposter og æg og ikke mindst en hel del matza.. hmmm det lyder måske ikke helt så forfærdeligt, men personligt synes jeg det bliver meget ensformigt og tungt.

Så i år har jeg besluttet at forårets skønne frugter og grøntsager skal udnyttes x 1000, så pesach bliver lidt grønnere og forhåbentlig meget lettere!



Læs mere om pesach her:
http://mosaiske.dk/nyheder/nyt-fra-mt/pesach-det-usyrede-br-ds-fest