søndag den 27. maj 2012

Pizzasnegle

Fik pludselig lyst til pizzasnegle... og nøøj hvor blev de gode!




Her kommer opskriften:
ca. 40 stykker

25g gær (1/2 pakke)
4 dl lunkent vand
1 spk. sukker
3 spsk. olie, jeg brugte olivenolie
5,5 dl hvedemel
2,5 dl fuldkornsmel
1 tsk. salt
2 tsk. tørret oregano


Kom gær og vand i en skål og rør til gæret er opløst i vandet. Kom derefter resten af ingredienserne i skålen, æld dejen godt og lad den hæve i en time. Når dejen er hævet til ca. dobbelt størrelse rulles den ud. Kom fyld på, rul sammen og skær ud. Sneglene bages i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader.



Fik lavet forskellige snegle med de ingredienser jeg havde til rådighed. Tomat"sovsen" var bare ren tomatpasta med lidt peber i. Andet fyld var: gouda ost, tun, majs, peberfrugt og oliven. Jeg er vild med ost, så lavede flere kombinationer med ost til mig. Derimod er min mand ikke den store fan af ost (han spiser det faktisk slet ikke), så lavede en portion til ham uden.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar